Handels betingelser
Senest opdateret 12. november 2026
Parterne
Aftalen indgås mellem din virksomhed og:
CANF Solutions, CVR 46797132, Ørestads Boulevard 34D, 2300 København S. E-mail info@tenxly.dk, telefon +45 93 86 40 43.
Vi sælger til virksomheder. Alle priser er i danske kroner ekskl. moms.
Hvad du får
Indholdet af pakkerne Hjemmeside, Hjemmeside + Google og Hjemmeside + Google + Annoncer står på forsiden under Priser på det tidspunkt, du bestiller. Skræddersyede løsninger aftales i et skriftligt tilbud.
Betaling
- Opstartsprisen faktureres, når siden går live.
- Månedsprisen faktureres forud, første gang den måned siden går live.
- Betalingsfrist er 8 dage. Ved for sen betaling kan vi lukke siden midlertidigt efter skriftligt varsel.
Binding og opsigelse
- Hjemmeside og Hjemmeside + Google har 1 måneds binding fra siden går live.
- Hjemmeside + Google + Annoncer har 3 måneders binding fra siden går live, fordi annoncer og synlighed skal have tid til at virke.
- Efter bindingen kan alle pakker opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned.
- Når du stopper, får du dit indhold og dine billeder udleveret, og vi hjælper med at flytte domænet.
Ejerskab
Du ejer dit domæne, dine tekster, billeder og data. Skabeloner, kode og design er vores og stilles til rådighed, så længe aftalen løber.
Annoncer
I Hjemmeside + Google + Annoncer er opsætning og første måneds styring af Google- og Meta-annoncer med i prisen. Annoncebudgettet betaler du selv direkte til Google og Meta.
Drift og ansvar
- Vi hoster i EU, tager backup hver nat og overvåger siden døgnet rundt. Vores mål er 99,9 % oppetid.
- Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab som tabt omsætning. Vores samlede ansvar er begrænset til det, du har betalt de seneste 12 måneder.
Databehandling
Vi behandler data om dine kunder på dine vegne efter en databehandleraftale, som indgår i aftalen. Se også vores privatlivspolitik.
Tvister
Dansk ret gælder. Uenighed afgøres ved de danske domstole med Københavns Byret som første instans.